Olsen Bandens Største Kup

Tag del i Olsen Bandens snedige plan og hjælp dem med at stjæle verdens største diamant!

60 min

2-7 spillere

Fra 8 år

Skræmmeniveau - Ren Hygge

Sværhedsgrad: 5/10

Fra 290 kr. pr. person.

MISSION: HJÆLP OLSEN BANDEN MED AT STJÆLE VERDENS STØRSTE DIAMANT!

Træd ind i et forunderligt univers af snedige planer og uventede udfordringer i vores Escape Room, “Olsen Bandens Største Kup”. Rummet er skabt i samarbejde med Nordisk Film, der står bag de ikoniske og folkekære Olsen Banden-film.

Historien begynder, da en rig konsul er på gennemrejse i Danmark med intet mindre end verdens største diamant – den funklende Afrikas Dronning.

Egon og resten af forbryderbanden er netop blevet arresteret på et værtshus af den ihærdige kriminalassistent Mortensen. Men før deres arrestation formåede Olsen Banden at gemme deres geniale plan for at få fat på diamanten på netop dette værtshus. Nu er det din og dit holds mission at finde planen og snuppe diamanten, før konsulen når at rejse videre!

Men pas på! Intet er så let som det lyder. Du skal lære at tænke som en forbryder – eller rettere sagt som det fjerde medlem i Olsen Banden. Du og dit hold skal løse en række gåder og udfordringer i vores Escape Room, samtidig med at I udfører Olsen Bandens Største Kup nogensinde! Vi ved jo, hvordan det plejer at gå med Egons forkromede planer hvor alt er timet og tilrettelagt, men måske kan du og dit hold en gang for alle gennemføre Olsen Bandens Største Kup og sikre udbyttet?

Hvad venter I på hængerøve? Giv jeres indre Egon, Benny, Kjeld og Yvonne frit spil! Tiden er knap, og diamanten venter på jer. Klar, parat, kup!

"Olsen Banden og Escape Rooms er som pot og pande. En fantastisk gennemført oplevelse som vi havde en fest at løse 🥳 En klar anbefaling for både hardcore OB fans & entusiaster. Vi havde slet ikke lyst til at tage hjem - Vi ville bare VIDERE! 😂"
Søren Rutkjær Davidsen
Medlem af den officielle Olsen Banden fanklub (DK)

Om spillet

All of our Escape Rooms can be played in English

Ved jeres ankomst vil en af vores dygtige Gamemastere tage godt imod jer, og grundigt introducere jer til spillet. Når døren lukker bag jer, er I alene i rummet. I har 60 minutter til at finde Olsen Bandens plan og nå at få fat på diamanten inden konsulen rejser igen! Hvis I har behov for hjælp på jeres mission, så kan gamemasteren give jer hints der vil hjælpe jer videre. Rummet er inspireret af Olsen Banden filmen “Olsens Bandens sidste bedrifter”.

Olsen Bandens Største Kup er det perfekte spil for alle, der elsker en god udfordring. Det byder på udfordinger, der vil udfordre dine logiske evner og teste din indre Egon Olsen. Kløgt og snilde kan få jer langt, men ingen kan klare udfordringen alene da det kræver samarbejde og kommunikation at fuldføre missionen inden de 60 minutter løber ud. Hvis I klarer kampen og kommer ud i tide, kan jeres præstation komme på dagens scoreboard.

Olsen Bandens Største Kup er et af ​​de mest spændende, udfordrende og autentiske Escape Rooms, du vil støde på. Så hvis du er en fan af Olsen Banden og ønsker at opleve spændingen i Vridsløselille, skal du ikke tøve med at booke tid til vores Escape Room, Olsen Bandens Største Kup

Scroll til toppen