hvad er et escape room

Hvordan spiller man et Escape Room?

Hvordan spiller man et Escape Room?

For mange er Escape Rooms måske stadig et lidt ukendt fænomen; man har måske hørt om dem, men aldrig selv prøvet. Læs med her og bliv klogere på hvordan man spiller et escape room hos Riddlehouse!

hvad er et escape room
Fotokredit: Pexel

Guiden til hvordan man spiller et escape room hos Riddlehouse!

Escape Rooms kan være mange ting med forskellige temaer, sværhedsgrader og såkaldt skræmmefaktor. Så jo, nogen rum er sværere end andre ligesom nogen rum er mere skræmmende og uhyggelige end andre. Fællesnævneren er, at de alle er rigtig underholdende og rigtig velegnede som en social aktivitet.

Hos Riddlehouse hjælper vi meget gerne gæsten med at finde det helt rigtige rum. Man kan læse mere om de enkelte rum her på vores hjemmeside, men man kan også kontakte vores kundeservice eller spørge en Game Master i en af vores tre afdelinger. Vi får da også mange spørgsmål som: ”er det for svært?”, ”er det uhyggeligt?” eller ”er det overhovedet noget for mig?”. Alle kan være med – unge som gamle – og vi oplever sjældent debutanter, der ikke er blevet glædeligt overrasket. Men der er jo kun én måde at finde ud af det på, og det er ved at kaste sig ud i det og sige ja til udfordringen.

Vi har her samlet syv enkelte punkter der får dig godt i gang!

1. Start med at samle et hold. 

Her er mulighederne nærmest uendelige. Det kan være en sjov familieaktivitet eller hygge med vennerne, men Escape Rooms kan også bruges som teambuilding med klassekammerater og medstuderende, eller som After Work Arrangement med kollegaer. Ligeledes kan det være et sjovt indslag til fødselsdage, til polterabend, Blå Mandag eller som en hyggelig ferieaktivitet.

2. Vælg det rigtige Escape Room der passer godt til gruppen.

Riddlehouse har tre afdelinger; København, Roskilde og Køge. Alle vores rum har forskellige temaer så det handler om smag og behag. Vi vejleder gerne, og ellers kan man læse mere om de enkelte rum her på hjemmesiden. Så om man er til drama, eventyr, gys eller andet så har vi rummet klar.

3. Ankomst til afdelingen.

Kom på det tidspunkt som er aftalt, og angivet på bookingbekræftelsen. Kom hverken i for god tid, men heller ikke for sent. Vores erfarne Game Mastere vil tage godt imod gruppen, give en udførlig briefing samt øvrige instruktioner der sikrer en god oplevelse for gæsten.

4. SÆT I GANG!

Bevæg jer samlet ind i rummet. Døren lukker bag jer – hos Riddlehouse er døren ud til dog aldrig låst, og man kan altid komme ud. Når spillet starter har man 60 minutter til at slippe ud. Man kan løbende følge med på et stort, synligt ur så man ved, hvor lang tid har man tilbage.

5. Gå på opdagelse i rummet.

Her er det vigtigt at man er nysgerrig, bruger kreativ tænkning og taler med sine medspillere. Undersøg rummet og led efter spor, løs gåder og find skjulte sammenhænge. Det er vigtigt at samarbejde og dele fund, fremskridt og ideer med sine medspillere. Man løser ikke et Escape Room alene, man løser det i fællesskab.

6. Undslip rummet – Escape the Room.
Spillet handler jo om slippe ud af rummet, så hvis alle opgaver og gåder er løst inden tiden rinder ud, har man klaret udfordringen.

7. Når spillet er afsluttet, vil der være en kort debriefing fra Game Masteren.
Her kan man dele sjove oplevelser og observationer, stille spørgsmål til Game Masteren som har overværet hele forløbet eller få svar på særligt drilske gåder. Om man har klaret udfordringen eller ej, så kan man her give en krammer og en high five til sine medspillere ovenpå den sjove og udfordrende oplevelse, man i fællesskab har været igennem.

Følg med på vores sociale medier 

Scroll til toppen