Jeg har en plan
Egons "Storm P"-maskine - kan spilles fra efteråret 2023
Egons "Storm P"-maskine vil være tilgængelig fra efteråret 2023.
Vi har alle sammen set det før – de store forkromede planer. De fungerer perfekt på et teoretisk plan. Men hvordan går det, når planen skal føres ud i livet? I organisatorisk sammenhæng er der oftest langt fra bestyrelsens visioner til medarbejderens virkelighed.
Forskellen på teori og praksis bliver udstillet i Egons ”Storm P”-maskine. Egon Olsen er, om nogen, kendt for sine fejlfrie planer. Gennemtænkte, velplanlagte og fejlfrie – lige indtil de skal udføres i praksis. I denne teambuiding aktivitet har I fået Egon Olsen som cellekammerat, og han er kommet på en ”Storm P”-maskine, der kan ringe til frokost en time tidligere end normalt. Den skal bare lige bygges. Og her kommer I ind i billedet.
”En tank, et stetoskop, et spillekort, en papirklips og en kasse øl” er alt hvad der skal til for at første del kædereaktionen når til næste hold, der fører energien videre.
Hvert hold består af 5-6 deltagere og Egons ”Storm P”-maskine er tænkt som én lang kædereaktion. Én lang foranderlig dominoeffekt fra første hold til sidste hold.
Et hold videregiver kædereaktionen til næste, som giver det videre til næste, som…. Ja, I forstår pointen. Det sidste hold ringer med klokken, så Egon kan få sin frokost.
”Jeg har en plan” udstiller forskellen mellem teori og praksis når jeres hold først skal planlægge og herefter bygge en maskine. Og det handler om at bryde med silotænkningen for at hele den samlede gruppe kommer i mål.
